Det er vist ved at være tid til at få opdateret min drømmekvinde – jeg har tidligere beskrevet hende i et indlæg du kan læse her

Hvad er det egentlig jeg søger, når jeg vel og mærke søger?
Det er jo et stort spørgsmål – for ved man det egentlig før man finder hende? Nej det gør man jo sådan set ikke.

Alligevel er der altid noget der tænder mere end andet.
Jeg har f.eks en svaghed for langt hår. Faktisk har jeg svært ved at forestille mig at jeg kunne falde for en pige med kort hår.
Jeg er ikke bange for at sige jeg er en af dem der passer ind i kategorien “Det ydre tænder, det indre tæller”.
Jeg vil have det hele, ellers vil jeg hellere undvære.

Blondiner har jeg altid haft en svaghed for. Så min drømmekvinde er stadig blond.
Hun har humor, endda meget af den. Ikke at alt i livet skal være sjov og ballade – men at man kan have det sjovt sammen, det er vigtigt for mig. Dertil skal hun forstå min humor. Jeg har flere gange formået at vælge en kvinde, der ikke havde nogen som helst forståelse for min humor – og  dét holder altså bare ikke.

Drømmekvinden har personlighed. Hun er sig selv, og er stolt af det. Hun hviler i sig selv og er tryg.
Hun er ikke bange for kærligheden, selvfølgelig må hun godt være lidt usikker – det er jeg også. Men frygt – ellers tak.

Hun er socialt anlagt og rummelig overfor andre mennesker.
Jeg vil meget gerne flette fingre lørdag aften til en god film, men jeg vil også ud med mine venner. Nogen gange sammen med hende – andre gange alene.
Andre lørdage vil jeg gerne at hun tager ud med sine venner – og lader mig sidde og savne.
Jeg har et had/kærlighedsforhold til savn. Jeg kan ikke leve uden det – at savne min kvinde, bekræfter mig i at det er hende jeg vil.

Jeg søger ikke en til at give mig modspil. Jeg søger en medspiller. Vi skal spille på samme hold.
Som den ordkløver jeg nu engang kan være i ny og næ, er jeg blevet uvenner med ordet modspil.
Ikke at alt skal gå efter mit hoved, nej bestemt ikke. Vi skal naturligvis respektere hinanden for hvem vi er – og give hinanden plads til at være os selv.
Vi skal være sammen af lyst, ikke af pligt. Og der skal til hver en tid være plads til at sige fra, uden at det udløser sure miner, usikkerhed og andre ubehageligheder.

Hun skal kunne lide hunde. For mit livs kærlighed er min hund. Bianca betyder alt for mig, og kommer i første række til hver en tid. Det kan end ikke den lækreste blondine lave om på.
Et liv med mig er altså ensbetydende med et forhold til en fnug rulle. Med mindre man ikke er så sart og godt kan leve med lidt (lige i øjeblikket meget) hundehår på tøjet.

Sidst men ikke mindst, så skal der være sommerfugle i maven. Og når de er der, så mister man forstanden og alt ovenstående bliver sekundært.
Forelskelse er ikke til at kontrollere og det er fedt, skræmmende og fantastisk på en gang.