Hvad nu hvis….?

Forventningens glæde er i disse dage ved at tage pippet fra mig. Jeg er et stort smil, og traver hvileløst rundt – både fysisk og mentalt.

Jeg ELSKER det her sted. Lige præcis denne tilstand jeg er i, er jo netop grunden til jeg har min dating profil.

Om 6 dage, så skal jeg mødes med “Pigen med det søde smil”. Det er kun 144 timer. Minutter springer vi over – 8.640 minutter er for stort et tal til jeg kan forholde mig til det – og alligevel kom det lige med.

Alverdens stoffer cirkulerer rundt i min krop og giver mig en rus af glæde og overskud.
Nervøsiteten begynder i den grad at vise sig. Hvad nu hvis hun synes jeg siger dumme ting? (for det gør jeg ofte når jeg er genert og nervøs). Hvad nu hvis jeg slet ikke kan leve op til det billede jeg har givet af mig selv?
Hvad nu hvis hun synes jeg er for tyk, for høj, for blond, for rygende, for Maria?
Hvad nu hvis hun slår benene væk under mig, og jeg ikke formår det samme ved hende?

Jeg VED godt det er fuldstændig tåbeligt at lade disse tanker florere i mit hoved. For det er jo bare en date. Det er bare et møde mellem 2 mennesker, der begge er på jagt efter den nye flamme, forelskelse og kærlighed.

HA! “Bare” min bare røv. Det er jo derfor tankerne og stofferne ikke giver mig fred. For det KAN jo være det er hende. Hende der skal være min næste kæreste. Er det så ikke ok at man er lidt rundt på gulvet og ikke kan lade være med at ryge ud i “hvad nu hvis” tanker?

Er det ikke okay at have en frygt for at falde pladask og det ikke bliver gengældt? Er det ikke ret naturligt at ens selvværd pludselig begynder at blive lidt blegt…?
Jeg er jo så skide kæk når damerne er på afstand. Så er der ikke grænser for hvem jeg kan få. Niks, så er jeg intet mindre end “Guds gave til kvinden”. Basta.
Nu sidder jeg her, med sommerfugle i maven og laver vejrtræknings øvelser.

Dertil er det jo også små (som i mega) skræmmende hvis det rent faktisk bliver en succes, hvis kemien er i orden og der udvikler sig en forelskelse.
Starten på et forhold er jo lige så uudholdeligt og fyldt med usikkerhed, som det er smukt og noget af det mest fantastiske man kan opleve i livet. Himmel og helvede i et.
De kloge siger jo selv det er en form for sindssyge. Og her vil jeg give de kloge ret. Man bliver jo helt bims på øverste (og underste) etage. Det er jo nærmest ikke til at overskue, hvis det er der jeg er på vej ud.

Åh den kvindegalskab, den kvindegalskab….

Jeg er træt af nethandel, jeg vil ha frisk kød fra disken…

…sagde min kammerat den anden dag. Det kan jeg faktisk godt følge ham i.

Nethandlen har for alvor gjort sit indtog i Danmark. 33,5 milliarder kroner, det er hvad vi handlede for i 2010.

Der er ikke grænser for hvad man kan købe på nettet, selv jagten på kærligheden er blevet en guldgrube for udbyderne af disse tjenester.
Det er ikke unormalt at man raskvæk betaler op mod 150 kr. hver eneste måned for at kunne sidde på sin computer og udveksle breve med potentielle kærester.

Jeg er jo selv ivrig bruger at sådan en tjeneste – dog er det site jeg bruger (endnu) ikke så griske at de tager penge for at man kan få lov til at læse sin modtagne post. Tak team girlfriend!

Det er jo meget bekvemt at sidde hjemme i sofaen og bladre menuen igennem. For det er jo sådan det er. Et dating site er et online katalog, hvor man kan sidde og vælge og vrage. Dur, dur ikke, kunne måske godt lige gå an…
Fuldstændig i stil med f.eks. at shoppe tøj på nettet.

I min verden er kemi og gnist noget af det vigtigste i forhold til at kaste mig ud i et nye eventyr med en kvinde.
Det der foregår online i brevskriveri, på mobilen i sms’er og via telefon samtaler kan være nok så gode pejlemærker for hvordan det vil gå på den første date.
Gnisten og kemien er dog så uforudsigelige størrelser, at aaalt kan falde til jorden når man ses i den virkelig verden.

På baggrund af ovenstående kan jeg derfor nogen gange stille spørgsmålstegn ved min begejstring for online dating. Og kan sagtens følge min kammerat når han siger “Jeg er træt af nethandel, jeg vil ha frisk kød fra disken…”

Hvem er jeg….?

“Er du 100 % dig selv på din blog?”

Det var sgu noget af et spørgsmål jeg modtog der. Og pisse tak, for det er et emne jeg i meget lang tid gerne har villet tage op.

Hvornår er man 100 % sig selv og er det overhovedet muligt som menneske?
Og 100 % sig selv i forhold til hvad?

Jeg øver mig i at være mig selv. Forsøger at nedbryde mine facader. Det lykkes langt fra altid, men jeg oplever små sejrer her og der.

Min blog er et stort virvar af følelser, holdninger. Oplevelser skrevet i alvor og humor. Med overdrivelser, underdrivelser og dramatisering.

Jeg elsker at lege med ord, sætninger og grænser. Grænser for hvad man kan dele med verden. For mig er det super udviklende at dele mine tanker, begejstring, sorger, glæder og tosserier.
Det er super god øvelse når man – som jeg – arbejder på at være mere sig selv.

Ens identitet ligger ofte udenfor sig selv. Det kan være i uddannelsen, jobbet, kæresten, bilen, talentet. Fællesnævneren er at det man tager udgangspunkt i, i sin identitet ikke er en selv.
Det forstår jeg godt. Min identitet ligger også ofte i noget udenfor mig.

Hvem er jeg….? Det er jo så udefinerbart at sætte ord på hvem man er. Hvad man er. For alt flytter sig hele tiden. Alt er hele tiden i bevægelse, det samme er jeg.

Noget af det første jeg ofte bliver spurgt om af nye mennesker er “Hvad laver du så til daglig”.
Et spørgsmål jeg også selv stiller.

Hvor meget siger jobbet egentlig om mennesket?
Hvor meget siger vores handlinger egentlig om os…? Er vores handlinger ikke blot skridt på vejen til at kende os selv?

Jeg har haft en seriøs identitetskrise, i forbindelse med at der pludselig kun var et års tid til jeg krydsede grænsen til 30′erne.
Knækket sammen af stress og en kæreste der forlod mig – det satte virkelig gang i tankerne om hvem jeg var. Og hvad jeg egentlig ville med mit liv.

Jeg er stadig ikke færdig med at finde mig selv. Det tror jeg aldrig jeg bliver, for jeg finder konstant nye sider af mig selv. Nye grænser, nye talenter, nye drømme.

Samtidig bliver der ryddet op i holdninger, vaner og mål.

“Er du 100 % dig selv på din blog?” Til det spørgsmål må jeg svare nej. Hverken på bloggen eller i det virkelige liv er jeg 100 % mig. Jeg er kun lige startet med at finde mig selv, få gjort op med hvad der virkelig er mig, hvad der er opdragelse, hvad der er forsvarsmekanismer osv osv.
Og det er den process jeg blandt andet deler her på bloggen.

Pral…

Hurtig kedelig update – bare for at prale.

Status på motion denne uge;

Mandag – løb 1,6 km (det er da en start)
Tirsdag – Slæbte ca 300 kg. byggematerialer til 2. sal.
Fredag ca. 20 min spinning.

Det er en (for mig) ret vild motionsuge, og kroppen har det fedt!

Første kys – hvor, hvornår….?

Jeg har tænkt mig at prøve noget nyt. Nemlig at være i god tid.

Der er en uge til jeg skal på date, og jeg vil så småt begynde at få tjeklisten på plads.
Det er mig der skal være den der finder på hvad vi skal lave. Og for første gang nogen sinde har jeg faktisk tænkt mig at være lidt kreativ.
Da jeg ikke er kreativ som sådan af natur har jeg allieret mig med datingnyt.dk – endnu engang.

Er faldet over top 10 over de bedste steder at kysse på første date. Og nu er jeg gået helt i stå. For IGEN havde jeg glemt hvad en date kan føre med sig. Shit! Endnu en akut svedetur til Maria.
Den tror jeg at jeg let og elegant jeg springer over – meget kan man planlægge sig ud af – men det potentielle første kys(?!) der sætter jeg alligevel grænsen.
Blev jeg tvunget til at vælge – så ville jeg tage nummer 10. “I øsende regn” Regn er altså bare piv romantisk.
Læs listen over bedste steder at kysse HER

Nu synes jeg så datingnyt svigter lidt. Hvorfor skal sådan nogle guides altid ligge op til at man skal være alt andet end sig selv…? I dont get it.

F.eks. har jeg læst mig frem til at det bedste man kan gøre når man møder sin date første gang er at give et kindkys.
OMG! Hvad ævler de om? Jeg kan da ikke kindkysse. For det første har jeg aldrig forstået det der med at kysse på mennesker man ikke har et rigtigt kysseforhold til – for det andet, så ville jeg uden tvivl ramme forbi kinden i ren og skær forvirring og starte ud med kys på mund.
Hvornår blev det umoderne og et sikkert kort at give et kram? Nej, jeg kan altså ikke følge med udviklingen her.

Jeg er vist overladt til mig selv i forhold til planlægning af kommende date.

Har du en sjov, sød, anderledes idé til hvad jeg kan arrangere til næste weekend, så er jeg åben for input!

Lægefaglig udtalelse; Kvindegalskab

Der er så mange der snyder med deres CV og liiiige smider en titel på, som man måske ikke heeelt har, men som man måske har tænkt på at gøre sig fortjent til. Og hey – hvem tjekker også om alt hvad der står i et milelangt CV er sandheden…?

(- Tip, snyd kun med dit CV hvis du kan gøre det rigtig langt).

Mit CV er vildt langt, så I opdager med garanti aldrig at jeg slet ikke er læge.

Test dig selv, symptomer på kvindegalskab.

1. Det kan tage dig timer at formulere en sms (til dejlig dame) på 3 linjer.

2. Du drejer automatisk hovedet, når du ligger an til overhaling af langt lyst hår på motorvejen.

3. Du følger med i en dødssyg og ligegyldig tv-serie, uden det der ligner indhold, fordi hovedpersonen er en lækker kvinde.

4. Du tjekker om din mobil har signal (f.eks ved at ringe til din mor) for at tjekke der er hul igennem hvis nu din(e) udkårne skulle skrive eller ringe.

5. Du sætter dig strategisk i forhold til bedste udsigt, når du tager offentlige transportmidler. Nej, ikke en vinduesplads – udsigt til kvinder menes der.

Kan du svarer ja til 4 ud af 5 ovenstående, så anbefales det at du søger læge.
Der er endnu ikke fundet et middel der kan kurere kvindegalskab. Men forsøg med blandt andet kognitiv terapi har vist sig at kunne give patienterne en mere tålelig tilværelse.

10 år efter…

Det er ikke længe siden jeg overvejede at oprette en ny dating profil, hvor jeg ville benytte mig af en lille hvid løgn og udgive mig for at være 25.

I dag måtte jeg simpelthen ind på min profil og tjekke om jeg i et svagt (læs. desperat) øjeblik havde været inde og ændre min alder til 25 år.

Det havde jeg ikke.

Hvorfor tænker du nok, og det skal jeg sige dig.

På det seneste er min profil blevet, hvad jeg nærmest vil kalde bestormet af piger i 16-19 års alderen. Ikke nok med de lurer, niks de skriver sgu også. Og de skriver ikke bare “Hej, du ser sød ud. Hvad render du og laver til daglig”. Nope, de er friske de unge piger, de går ret til makronerne og komplimenterer bryster og hvad ved jeg, efterfulgt af lumre tilbud, hvilket har udløst et nærmest udslet lignende rødmen angreb og jeg har seriøst manglet ord.

Bevares, de er da nogen kønne piger. Og min veninde siger at 18 årige også er mennesker. Jovist, mennesker. Men 18, eller for den sags skyld 16. Nej, nej, nej!

Og hvad pokker skriver man tilbage? Jeg kom til at skrive til en hun skulle vende tilbage med samme mail om 10 år. Det faldt vist ikke i god jord.

Nu kan jeg jo godt huske da jeg selv var de der 16-17 år og lige havde fået færten af de kvinder. Der gik jeg faktisk også efter dem på omkring de 30. Jeg synes 30 var noget af det frækkeste i hele verden. Så jeg kan jo for pokker ikke klandre de søde unge piger.
Dengang jeg var i den alder, der følte jeg mig vældig moden (haha!) og havde da ikke det der lignede forståelse for en kvinde på sidst i 20′erne kunne sige jeg var for ung.
For ung til hvad? Jeg var skam ikke for ung – jeg var klar som kurvand, til at forføre alle de ældre damer.

Da jeg var først i 20′erne var målgruppen stadig dem der i 30′erne. Nøj, sådan en dame der havde fået et par smilerynker, damn det satte gang i lille kække-og klar-på-verden-Maria.

En aften var jeg taget i byen med en veninde. Ret sent og vi var på kaffe og soda. Gad vide hvorfor vi egentlig var det..?!? Nå, det er også lige meget.
Vi var taget til Århus på PAN (jeg savner PAN, både i Århus, Aalborg og København!) der var en time – max 2 til lukketid. Lige som vi kommer ind af døren spotter jeg hende. Blondinen, der sidder i baren. Wow!

Kæk og frygtløs som jeg jo var dengang, stillede jeg mig hen ved siden af hende, bestilte en danskvand med citrus (totalt voksent) og sagde “Fuck hvor er du lækker”.

Det var nok for blondinen. Det må ha været en sølle fest på PAN den nat.
Min veninde fik bilen hjem, og jeg tog en overnatning hos blondinen.

Dagen efter da vi vågnede og blondie var blevet ædru, der havde vi balladen.
Da hun fandt ud af jeg kun havde oplevet 20 somre gik hun en smule i panik. Det var tydeligt.

“Maria, det har ikke noget med dig at gøre. Men hvis vi en dag ses i byen igen, og jeg er sammen med mine venner, så lader jeg altså som om jeg ikke ved hvem du er.”

What..?!? Hvad fanden var det nu for noget? Her troede jeg lige at jeg havde fundet Blondinen i mit liv. I 30′erne (34 mener jeg hun var) Med et rigtig job, en mac og egen lejlighed hvor jeg snildt kunne bo. Ingen problemer der.
Og så siger damen sådan noget…

Nu kan jeg forstå Blondinen. Der skulle lige 10 år og en henvendelse med frækt tilbud fra en 16 årig til at sætte den situation fra dengang i perspektiv.
Det var jo det rene barnerov hun var på den alt for våde nat i Århus. Stakkels +30 smukke blondine.
Jeg håber hun er kommet over den ellers så traumatiserende oplevelse.

Og hun er hermed tilgivet for udmeldingen.

Status på målgruppe;
Jeg er stadig til 30′erne. Synes stadig kvinder i 30′erne er de frækkeste. Og nu begynder jeg at blive bekymret for om jeg når jeg sidder som 50-årig stadig ikke er kommet videre end til de 30-årige..?
Nå, den tid den glæde.

En dates varighed afhænger af oppakningen…

Jeg har gjort mig en interessant opdagelse. Mine dates varighed afhænger af hvor stor en oppakning jeg har med (i hvert fald dem der bliver til mere end bare en kop kaffe).

Kæreste 1.
Jeg skulle fra Hjørring til Sønderborg, i et par dage. Oppakningen var derfor ikke voldsom stor, en lille sportstaske.
Den date udviklede sig til kys mm. og varede i ca. 2 år.

Kæreste 2.
Turen gik fra Læsø til Aalborg. Endnu engang i sportstaske format. Denne date havde udløbsdato ca. 2,5 år senere.

Kæreste 3.
Denne gang satsede jeg og pakkede en backpacker taske til 75 liter og sprang på toget fra Aalborg til København.
Det gjorde en stor forskel, for denne date holdt i hele 4 år.

Så er det jeg tænker.. Næste gang jeg skal på date, så skal jeg måske investere i sådan en kæmpe kuffert og tage med…?
Det virker vel ikke underligt at man medbringer en kuffert str. 140×80 til en kop kaffe i ens eget neighborhood?

Livet på overfladen, kommende date og et par svedeture..

Der er de der dage at jeg er så dyb, at jeg rent faktisk bliver bekymret for om jeg kommer op til overfladen igen.

Så er der dagene, hvor jeg er så piv hamrende overfladisk at jeg kan blive helt i tvivl om, om jeg overhovedet har hjerte og sjæl.

Der er også dagene der er midt i mellem – dem er der faktisk flest af, men de er sådan lidt trivielle, så dem springer jeg let og elegant over i denne omgang.

Hvis det skulle være gået forbi nogens snude, så har jeg jo sådan en dating profil inde på girlfriend.dk

Det har tidligere været en hemmelighed, som jeg har bevaret nede på bunden af mit allerdybeste jeg. Men nu springer jeg sgu bomben:

Jeg bruger girlfriend som billedbog. Ja, du læste rigtig. Jeg er der for at se på billeder. Total overfladisk. I know. Men sådan er det altså.
Når læselysten opstår, så åbner jeg en bog, læser en blog*, nogen gange læser jeg også Børsen (jo jo, man er jo lidt voksen). Profil tekster derimod, dem magter jeg godt nok meeeget sjældent!
Selv min egen, gud jøsses til lagkage jeg kan få skrevet i den. “Beskriv dig selv” Yeah right. Nu skal du læse om guds gave til kvinden (læs. mig). Herrer Jemini.

Når jeg sådan ser tilbage på mine profil tekst forsøg så kan bogstaverne “O” “M” og “G” godt dukke op i mit hoved. Altså “Oh My God”. Som i “Åh Gud”!

Det har været lige fra bla bla blaaaa…. til blibbedi blobbedi daaaa…
Altså en lang – eller kort sørøver der skulle sælge mig selv. Godt nok har jeg været sådan rimelig realistisk i forhold til min beskrivelse af mig selv – men jeg har så absolut tænkt over hvordan jeg gerne vil ha’ damerne skal se mig.
Derfor OMG – jeg er såååå træt af de skide tekster.

Kristen Bell – grunden til jeg ser "Veronica Mars", en serie jeg efter 9 afsnit stadig ikke har fundet ud af hvad handler om…

Det er jo sådan det er – profil teksten er bare en gang salgsgas. Så jeg kigger billeder.
Ser jeg et billede jeg kan lide – det er oftest billeder af piger der ligner hende her til venstre. Dem er der i øvrigt mange af inde på girlfriend. Eller rimelig mange, eller måske er der ikke lige nogen der direkte ligner hende. Men billeder som jeg faktisk synes er lige så pæne som det her.

Så skimmer jeg hendes profil tekst. Som i skimmer – bare for at kunne sige jeg har været der, og finde en indgangsvinkel til at starte en dialog.
“Hejsa, jeg faldt lige over din profil og synes du lyder som en utrolig sød og spændende pige.”
- her napper jeg så lige et ord at spille bold med, fra damens profil tekst. I dette eksempel har damen skrevet hun bor i et hus med have, tæt ved havet.

“Hvor ligger dit hus henne? Og skal du noget på lørdag? DMI lover 21 grader og høj sol. Hvis du ligger have til, så medbringer jeg vinen.

Kh Maria”

Yes, jeg er en frisk pige, det er jeg. I hvert fald når det kommer til sådan en/et verbal trussel/tilbud. For oftest får jeg kolde fødder inden det blir lørdag. Kryster jeg er. Men jeg arbejder rigtig meget på at tage mig sammen når det kommer der til. Meget snart så gør jeg sgu alvor af det date halløj igen. Med en gammel kending – “Pigen med det søde smil”. Hun er nemlig blevet sødere, jeg er blevet åben og modtagelig – for slet ikke at tale om der er opstået en nysgerrighed og en omgang forårskuller jeg ikke kan kontrollere mere.

Fuck, nu sveder jeg igen…. Princess Charming, I know…

Kontrol er interessant – mine veninder fik virkelig åbnet mine øjne for en væsentlig detalje der i den grad har spillet ind i forhold til ovenstående. Det vender jeg tilbage til på et senere tidspunkt, i en anden blog, en anden dag.

Se nu f.eks hende den smilende og pisse søde pige. Hendes profil er jo lige så (sorry) blaaah, som alle de andre. Lige bortset fra hun starter med at erkende at en profil tekst er… ja… blaaah! – jeg citerer “Jeg kunne jo godt beskrive mig selv som perfekt for det er jo bare ord, men det er lige så naivt, som at tro på, at den eneste ene en dag banker på min dør “

Hmmm….! Nu sidder jeg her og læser hendes tekst igen. Og den er jo slet ikke blaaah. Den er et forsøg på at give billede af hende. Det står der sgu!
Nu må jeg vist lige revurdere.. Det der med at læse profilteksten er måske slet ikke så dårlig en idé?! Bare fordi jeg er en snu ræv, der i aller bedste sælgerstil beskriver mig selv som jeg gerne vil ses, så er der jo (kan jeg godt se nu..!) faktisk også (i hvert fald) én der rent faktisk har en realistisk profil.

Nu glæder jeg mig om muligt endnu mere til næste weekends eventyr!

Kan i se hvad jeg mener, når jeg starter med at skrive jeg er overfladisk…? Jeg kan i hvert fald. Og lige nu sætter jeg stor pris på at jeg også har dagene hvor jeg er midt i mellem eller ved at forsvinde ned i dybet.

*Dagens bloganbefaling er Tanketorsken - hun kan skrive, hun kan tegne, hun kan underholde, hun kan også meget mere – men det synes jeg selv du skal klikke dig over og finde ud af her…..
(Bare lige husk at komme tilbage til mig igen, ikk…? Please…? Jeg lover at tegne en tegning igen en dag hvis du gør… Ses vi så igen…?)

Kvindegalskab

Bidt af en gal kvinde. Det er vist det vi er ude i med mig. Hvem af dem det er der har været overbringer af den mentale sygdom kvindegalskab, det har jeg dog ikke luret.
Og nu tænker jeg, om jeg i virkeligheden burde ringe til dem på CV’et og fortælle at jeg muligvis har smittet dem med denne lidelse…? Eller er det nok blot at skrive det her på bloggen? Eller på facebook?
…tænke, tænke… det må jeg vist lige sove på. Snart…! (For jeg er en trætte pige ovenpå sviptur til Kbh).

Jeg ved det jo godt. Det er meget af min tid der går med de der damer. Men helt ærligt – de er jo så skide søde, pæne, sjove og har et talent for at få smilet frem på mig. Og det er jo skønt at smile, det er skønt at være glad!

Det er selvfølgelig ikke kun kvinder der gør mig glad. Men det er sgu da lidt kedeligt at blogge om en solopgang og en udsprungen blomst. For slet ikke at snakke om hvor super røv kedeligt det er at læse om.
Havde jeg da så været sådan en der hiver telefonen frem og klikker billeder, så kunne det måske være meget fint – men nej. 1 ud af 100 gange husker jeg at klikke med kameraet – og den ene gang glemmer jeg, at jeg har taget billedet.

Måske du har luret det (?) men jeg kan også godt lide at skrive lidt humoristisk og ikke mindst selvironisk. Igen der falder solopgangen ikke rigtig ind som et muligt emne. Jeg har aldrig oplevet en solopgang der fik mig til at grine. Faktisk griner jeg sjældent af noget under en solopgang (det der med at feste til den lyse morgen, det er efterhånden blevet en by i Rusland for mig). Faktisk sover jeg næsten altid når der er solopgang.

Kvinder derimod. De får mig til at opføre mig på de mest mærkværdige måder. Jeg kloooovner jo rundt, hver gang der er en lækker dame i min nærhed.

Mine fornemmelser siger mig at mine veninder gerne snart ser mig afsat. Så de kan få fred for mine evigt tilbagevendende replikker som f.eks “Ej, seriøst – prøv lige at se hende her, hun er da søøøød”
Når de så bare siger “ja, hun ser da sød ud” – og ikke deler min begejstring og kan se vi er som skabt for hinanden, og at jeg i princippet allerede nu kan smutte i Lilly og køber min brudekjole, så bliver jeg sådan lidt argh!

Men okay… i over et år har de lagt ører til mine “Nu er den hjemme! Og så sker der intet mere end snakken.

- i det mindste tror jeg de er ret taknemmelige for ikke at skulle høre mere om mit op af bakke og urealistiske Linda projekt.

Nå, men jeg har lige været i Kbh et hurtigt smut og her nåede jeg at se et par af mine afsatte veninder. Den ene er endda gift (og havde 2 års bryllupsdag i går – wow!)
De er bare ikke rigtig der hvor jeg er… Jeg kunne snakke timer og atter timer om aaaalle mine damer – altså der er sådan set kun en enkelt der sådan er rigtig interessant, men hun skal jo heller ikke vide sig alt for sikker. Så jeg husker lige at lade som om at der er mange jern i ilden, fordi.. øhm..? Fordi jeg kan. Og har det sjovt med at lege med ordene, som tydeligvis ikke altid bliver læst som de er skrevet.

I den forbindelse vil jeg lige aflive et par myter:
Jeg har aldrig (som i aldrig) været sammen med Linda. For jeg kan faktisk falde for en frugt uden at ha smagt den, som man siger (det siger man vist overhovedet ikke).

Jeg har aldrig (som i heller aldrig) haft et forhold til Mette. Ikke ud over et stene-tv forhold inkl. mad. Men det kalder man vist bare venskab.

Så fik vi lige de geder barberet.

Tilbage til emnet – kvindegalskab!

Jeg har en formodning om at det ord (ligesom “forventnings afstemme”) kommer til at blive en fast del af mit bloggende ordforråd. Men for at slutte af for idag, så vil jeg egentlig bare sige at jeg er glad for min “sygdom”. Og venner: I ved det jo nok godt – den er kommet for at blive. Men forhåbentlig kan jeg inden for aaalt for lang tid, kaste min kærlighed til kvinder over på én kvinde, så jeg ligesom kan få afløb for min begejstring på en sjovere, hyggeligere og ikke mindst virkelig måde (virkelig som i ikke-cyber-space).

Burger, fritter og cola 3 gange dagligt?

Jeg faldt over denne banner annonce i dag.

Det er da godt nok sjældent jeg oplever at man kan deltage i en konkurrence og vinde en så sundhedsfarlig præmie.

Hvad er 3 mdr. forbrug af Fastfood? Hvor meget er det? Er det hver dag i 3 måneder man kan komme forbi og indtage burger, fritter og cola 3 gange dagligt, eller?

Hvis det er tilfældet håber jeg vinderen bliver en med mere selvdisciplin og knap så stor svaghed for junkfood som mig.

Jeg undlader at deltage – så jeg slipper for at skulle slås med mig selv, hvis jeg skulle gå hen og vinde.
Hvis du vil ha chancen for at vinde (og sikkert tilmelde dig en million nyhedsbreve, give afkald på din sjæl og hver aften skulle tale med diverse sælgere der vil prakke dig diverse abonnementer på) så klik på billedet og du kommer ret til konkurrencen.

Er der 14 dages fortrydelsesret på et fitness medlemskab…?

Jeg synes helt sikkert det der med træning var en laaangt federe idé i går. Sikkert mest fordi solen skinnede fra smuk blå himmel og at i dag virkede som lysår ude i fremtiden.

Nu er det så blevet i dag. I dag der skal være dagen hvor jeg for første gang i mit liv sætter mine fødder i et rigtigt fitness center.
Og det er ikke lysten der driver værket lige nu.

Jeg er træt, yngsten i min “vi leger far, mor og børn”-familie synes også jeg skulle vågne klokken 6.30 da han stod op.
Og så skulle jeg altså se hans LEGO mand. Både forfra og bagfra. Med hat. Uden hat.
“Mariaaaaaa, du skal op nu”
“Nej Yngsten, det skal jeg faktisk slet ikke. Jeg må gerne lige sove en time eller 2 mere” Han kunne ikke være mere uenig.

Nå hva faen. Jeg sov rigtig meget da jeg var ung. Altså inden jeg fyldte 30. Eller i hvert fald inden jeg kastede mig ud i projekt “Far, mor og børn”. Så jeg napper bare lidt fra søvnopsparingen, så skal det nok gå.

Vejret synes jeg heller ikke hjælper på motivationen. Det er helt gråt derude. Og så blæser det jo nærmest i orkan styrke (er sikker på der også fint kan opstå tornadoer…)
Overvejer om det overhovedet er sikkert at gå ud i det vejr. Det er trods alt mange bygninger med mange tagsten der kan blæse ned i hovedet på mig.
Træning er vel ikke så vigtigt at man ligefrem skal sætte liv og lemmer på spil, eller..? Næh, så hellere ha ét (haha!) ekstra kilo på sidebenene og leve med ikke at kunne løbe 500 meter uden at være ved at omkomme.
Hovedsagen er jo at jeg er i live, ikk…?

Åh, jeg kunne blive ved med at komme med mere eller mindre (nok mest det sidste) gode undskyldninger for at slippe for sved på panden og forhøjet puls.

Ind i kampen Maria, slut med udenomssnak!

Når alt kommer til alt har jeg jo trods alt meldt mig ind i den klub fordi det der ekstra kilo virkelig irriterer mig og fordi jeg husker hvor energisk jeg er når jeg er i en fornuftig form.
Og den ekstra energi kan jeg sagtens bruge nu hvor jeg har kastet mig ud i legen “Far, mor og børn”.

Så Fitness centret – vi ses senere!

Så blev jeg dumpet…

…det måtte jo komme.

Forventningsafstemning – det er nok noget jeg skal til at se nærmere på, når det kommer til fremtidige dates.

Der har jo i denne weekend været tryk på online dating delen. Faktisk så meget at jeg ikke har noget overblik i øjeblikket. Men det skal jeg nok få.

Min forlovelse blev ikke gammel. Og det er rigtig fint faktisk. For damen slog op med mig efter en omgang “forventningsafstemning”.

Nu blogger jeg jo om hvad jeg render og laver, hvilket jo gør at mine dates kan gå ind og læse lidt om mig, og på den måde danne sig et indtryk af mig. Og jeg ser det virkelig som positivt.

I min verden er det helt okay at man skriver med flere. Man må for min skyld også se flere – så længe der er åbenhed omkring det, så modparten kan tage stilling til om det er noget der kan accepteres.

Der var min kortvarige forlovede og undertegnede ikke helt på samme banehalvdel, og det synes jeg er super hun giver udtryk for og siger fra overfor mig.

Eftersom jeg ikke er helt idiot, så kan jeg jo godt se at jeg ofte kan give udtryk for at jeg er en værre player. Og er dameglad i en sådan grad, at man godt kan få indtrykket af at jeg ikke ville kunne nøjes med én.

Jeg ved også at det til tider er svært at finde ud af hvornår jeg tager tykt pis på mig selv. Og det er umuligt for læseren at regne ud hvor meget jeg har hang til overdrivelser og dramatisering af virkeligheden.

Til gengæld ligger mine fortællinger sig meget tæt op af virkeligheden.

Så ja, jeg har flere jern i ilden, som man siger. Nogle af de jern har ligget der meget længe, det er sjældent jeg rider den dag jeg sadler. I det hele taget har det indtil nu været uhyggeligt sjældent at jeg har ført online delen ud i virkeligheden og rent faktisk været på en fysisk date.

Og ved du hvad..? Jeg har ikke lyst til at se flere på en gang, når alt kommer til alt. Det ligger fjernt for mig. Men skrive med flere – det kan jeg virkelig ikke se nogen form for problemer i.
En anden detalje, det er at når jeg først bliver begejstret for en kvinde, så blir jeg nærmest blind for resten af verden. Så er der kun hende.

Nogle gange er det en fascination og begejstring der kun varer få minutter, andre gange – så hænger den ved.

Men man skal være indstillet på at jeg er et meget socialt menneske – der virkelig godt kan lide at invitere nye spændende mennesker ind i mit liv. Det er mig. Og det vil aldrig ændre sig. Mennesker er min inspirationskilde.

Jeg er flirtende af natur – ikke med vilje. Når det er med vilje vil man ikke være i tvivl, for så bliver det meget unaturligt og akavet.
Før er jeg blevet set stående sammen med lækker dame i Jomfru Ane Gade og skrabe i jorden af ren og skær generthed og overvældelse.

- du tror mig måske ikke, men hende endte jeg faktisk med at være kæreste med i et par år.
Bum.

Så ladies, inden i kaster jer ud i bryllups (eller okay bare dating) planer med mig, så vær forberedt på at jeg er udadvendt af natur, og ikke trives hvis det ikke bliver accepteret.

Forventningsafstemning – velkommen i mit ordforråd!

Sex med svigerinde…???

Nej nu har jeg aldrig.

I dag – kun i dag er min blog blevet fundet hele 2 gange med denne søgesætning:

Ikke nok med den er blevet fundet med disse ord, nææh nej – de 2 besøgende er også blevet hængende i flere minutter.

Så havde man da lige set det med.

Du er nummer 2 i køen, vent venligst…

24 timer sådan ca. Så længe har jeg været forlovet med Lizett. Og fandme om jeg ikke allerede har lavet ballade.

I går aftes fik jeg den stålende idé at smutte på date. Var lysten i at komme ud og se Kolding by night, og da en dame på mit dating site havde samme lyster, ja så så jeg det som en fornuftig idé at vi gjorde det sammen.

Idiot som jeg er, “kommer jeg til” at skrive det til min forlovede – hvilket (set i bakspejlet) naturligvis udløste sure miner fra hende.
Ups!

Det var en super hyggelig aften. Trods datens manglende stemme gik snakken om mangt og meget.
Lur mig om ikke vi kommer til at nappe flere øller i fremtiden, det ser jeg bestemt ikke som utænkeligt.

Vi var på noget der hedder Lobito. Man kan vel kalde det for Koldings svar på VELA, bortset fra at mænd også er velkommen.

Jeg var flækket helt op til begge ører – sjældent har jeg da smilet så ukontrolleret meget. For pokker for en sød bartender! Hvad er det egentlig for noget med de bartendere??
Nå, men hun er lige kommet ud af et forhold og skal lige.. ja, det der man skal når man lige er kommet ud af et forhold.

Så jeg trak et nummer. Og står nu som nummer 2 (måske 3) i køen. For hende gad jeg sørme godt drikke en kop smilende kaffe med.

Ja, det er vel så nok endnu en brøler jeg begår mig her. Der bliver nok ballade med damen i det københavnske.
Note til mig selv: Lad være med at blive forlovet i brev 3 fremover!

Spørgsmål;
Er det upassende at råflirte med en anden kvinde, end den man er på date med?

Sex and the Island

Et sandfærdigt eventyr om kaffe og kærlighed….